Kundeservice: +45 75 42 02 55
Dansk design
Energieffektive og genanvendelige radiatorer
Rådgivning
Hudevad design radiator

Installer din radiator med skjult rørføring

05/12-2022
Hudevad P5V without rail
Hudevad radiator modellerne P5, Fiona, Plan XV og Integral kan alle monteres med skjulte rør. På billedet: P5 Vertikal.

 

Vælg smukke design radiatorer, og installer dem med skjulte rør

Tiden, hvor store gamle jernradiatorer står og brummer under vindueskarmen, er forbi. I dag har du masser af muligheder for at tilpasse radiatoren, så den passer perfekt ind i dit hjem og din indretning. Vi bruger meget tid på at overveje vores indretning og bruger timer på at undersøge vores muligheder for moderne og tidssvarende boligstyling. Vi glemmer dog ofte de ting i vores hjem, som er en nødvendighed for at få hjemmet til at fungere optimalt og gøre vores liv behageligt, trygt og varmt. Hvad enten det drejer sig om indretning med lys, diverse alarmer, der kan guide og hjælpe os i vores hverdag og ikke mindst varmekilden, der skal holde vores hjem varmt og indbydende. Vi vælger ofte de bedste og dyreste designmøbler, bruger mange penge på high-end designfunktioner, men glemmer ofte at inddrage vores radiatorer - og varmekilder generelt - i ligningen.

Når du vælger at få dine radiatorer monteret med skjult rørføring, bliver din radiator et æstetisk valg frem for udelukkende at have et praktisk formål og vil understøtte din unikke indretning og fremhæve de smukke design egenskaber.

 

Rene linjer

Der er sket meget på radiator-markedet de seneste år. Du kan få radiatorer i forskellige størrelser, i forskellige farver og med vidt forskellige former, og så kan de installeres både under vindueskarmen, oppe under loftet eller nede i gulvet. Dertil kan de også installeres, uden at man kan se rørene - og det gør en kæmpe forskel rent visuelt.

Der er ingen grimme rør, der stikker op af gulvet, og ingen synlige rør, der titter frem fra væggen. Det får radiatoren til at virke mere integreret med omgivelserne, da der ikke er noget, der forstyrrer øjet.

 

Nem at rengøre

Ud over de visuelle fordele, er en radiator med skjulte rør også nemmere at rengøre. Der er ganske enkelt færre overflader og kurver, hvor der kan samle sig støv. Desuden kan en støvsuger glide lige under radiatoren uden problemer, og er man så heldig at have en robotstøvsuger, behøver man ikke at gå den efter.

 

Sådan fungerer det

Skjulte rør installeres forskelligt alt efter radiatortype. Hos Hudevad har vi flere forskellige modeller, du kan vælge imellem. Både ved Hudevads horisontale og vertikale radiatorer vil rørene være gemt bagved radiatoren og tilsluttes bag på. Rørene, som radiatoren tilkobles, løber inde i væggen.

Derudover har Hudevad også flere radiatorbænke. Her kommer rørene op ad gulvet og gemmes i radiatorens ben.

 

Novus
Hudevad radiatorbænke med skjulte rør er meget populære i blandt andet entréer og foran store vinduespartier. På billedet Hudevad Novus.

 

Til toppen
cross